DH MOTORIK
- Og Kranio-Sakral Terapi
Velkommen til DH. Motorik
Mit navn er Dorte Henningsen og jeg er uddannet pædagog. Jeg har arbejdet i mange forskellige institutionstyper siden 1981.
De sidste år har mit fokus været rettet mod de børn, der har dårlig motorik og derfor har brug for at rører sig mere.
Først i forbindelse med Frederiksborg Amt´s projekt ”Børn i bevægelse”, hvor jeg var tovholder for de 4 institutioner fra Græsted/Gilleleje kommune, der var med i projektet.
Siden har jeg i 3 år været projektleder først i Græsted/Gilleleje kommune af projekt ”Fysisk aktivitet børn og ældre” og derefter i Gribskov kommune af projekt ”Børn og ældre i bevægelse”.
I forbindelse med projektet har alle institutioner og dagplejelegestuer fået tilbud om 1 times besøg pr. børnegruppe om måneden. Her har indholdet været aktiviteter, der giver børnene tilbud om at hoppe, trille, rulle, kravle, synge og meget mere. Det vil sige vi har arbejdet med grundmotorikken for alle børn og voksne. Samtidig har personalet fået mulighed for, at få nye ideer til de daglige aktiviteter med børnene.
Vi er også kommet på kommunens plejecentre, hvor børn og ældre har været fysisk aktive sammen.
Har været ansat i Gribskov musikskole 2009 – 2012, hvor jeg har haft børn/forældrehold i rytmik og undervist i musik 0 – 3 klasse.
I januar 2009 startede jeg DHmotorik.
Som firma har jeg fokus på børn med motoriske problemstillinger og derved også problemer med indlæring, at kunne koncentrere sig, høre efter m.m.
Det vil sige jeg tester og træner børn med motoriske problemstillinger. Der er mulighed for, at melde sig på mindre hold, med motorik i fokus. Alle forældre får råd og vejledning med undervejs.
Jeg kommer gerne ud til forældremøder, personalemøder , i mødregrupper og hvad der ellers kan være aktuelt.
2010 – 2011 afholdt jeg en kursusrække om sanseintegration og motorik for institutionerne i Græsted området – Gribskov kommune. Kurset var en blanding af teori og praksis.
Ultimo 2010 og primo 2011 kursusrække for daginstitutioner i Skævingeområdet – Hillerød Kommune om sansemotorik i teori og praksis.
Siden 2010 har jeg certificeret idrætsinstitutioner for DGI bl.a. i Holbækkommune, Kalundborg, Greve og Køge.
Hele 2011 var jeg ansvarlig for projektet ” Børn og ældre i bevægelse” som skete i et samarbejde mellem plejecenter Løvdalen i Frederiksværk og Kregme Børnehus. Her var børn og ældre fysisk aktive hver tirsdag. I projektet spiste børnene og de ældre også sammen, hvilket var en rigtig positiv oplevelse. Projektet var støttet af TRYG fonden.
Siden august 2011 har jeg uddannet mig til kranio sakral terapeut, som er et godt alternativt til den motoriske tænkning, jeg allerede arbejder ud fra.
MIT CV...
MIT CV...
Uddannet:
Pædagog – 1981
Har arbejdet i mange forskellige typer institutioner fra 0 – 14 år.
Idrætsinstruktør 3 – 6 år i DGI regi - 2005
Motorikkonsulent CVU Odense nu UC Lillebælt - 2007
Årskursus på Rytmisk Musik Konservatorie hos Lotte Kærså – 2008
Kursus i Mozart effekten 2009
Motorik i praksis v/ Ergoterapeut Connie Nissen, Næstved
Temadag 2009 om "for tidligt fødte børn" - Motorikforeningen, Odense.
Temadag i Morales terapi 3.3.2010.
Kost, motorik og indlæring v/ Frede Brauner 20.4.2010
Forår 2010 uddannet til at certificeret idræts og bevægelses institutioner for DGI.
August 2011 basiskursus – Stanley Rosenberg institut.
September 2011 Kranio sakral 1
Oktober 2011 KST 2
Maj 2012 KST 3
September 2012 KST 3+
Oktober 2012 KST børnekursus 0-2 år
December 2012 KST børnekursus 3 – 14 år
Januar/februar 2013 KST 4
Februar 2013 Rosenberg teknik
Fra januar 2012 har jeg læst anatomi hos Ole Købke forventer at afslutte dette ultimo 2013.
Anbefaling
Vores søn, der har en mild grad af Tourettes syndrom, har gennem en længere periode modtaget behandlinger hos Dorte. Han er meget glad for at komme hos hende og det er tydeligt, at han er tryg ved hende. Det er samtidig en god oplevelse for os som forældre, da vi ved, at Dorte altid arbejder for hans bedste og på hans præmisser. Efter behandlingen er vores søn både mentalt og fysisk afspændt og vi oplever, at hans tics aftager.
Vi vil derfor gerne anbefale Dorte til alle, børn og voksne, med behov for at få ro i sindet og i kroppen.
MVH
Sarah og Jesper
Hej Dorte
Det er simpelthen fantastisk, hvad du har gjort ved min "pukkelryg" og min skæve skulder. Jeg er jo stort set lige.
Jeg var til træning i dag og kunne lave øvelser jeg ikke har kunnet før. Her har jeg gået og troet, at det var noget jeg skulle leve med og så får du det det til at forsvinde på en time.
Jeg er målløs, og temmelig imponeret.
Mange mange tak.
Jeg er nok kommet til at lave en del reklame, for dig og det du kan, så jeg håber du har tid til flere..
Med venlig hilsen
Charlotte
DH Motorik Dønnevældevej 123 , 3230 Græsted - Tlf. 40 36 25 62 - CVR. 31 83 05 40