Vi taler så meget om motion og bevægelse i dagens Danmark. For nogle børn kan det være svært, hvis der er problemer med motorikken.

Det er altid godt i hverdagen, at arbejde med børnenes grundmotorik - den er medfødt, og det er vigtigt, at vi som voksne støtter barnet i dets grov motoriske udvikling, ved at:

Finmotorikken er det næste barnet giver sig i kast med. Finmotorik er det, at kunne bruge:

Når grundmotorikken er på plads, går barnet af sig selv i gang med grundlegene. Grundlege, er de lege, som barnet selv finder på. Disse lege er med til at styrke:

Det er sundt for børnene, at vi voksne, er med til at motivere dem til legen. Legen styrkes og skabes i gode og udfordrende legemiljøer, både inde og ude.

Når barnet har styr på grundmotorikken og sansemotorikken er næste naturlige skridt at udbygge færdigheder som:

Sansemotorikens 3 primæresanser, er:

Labyrintsansen, består af 3 buegange og ligger i det indre øre, bag ved trommehinden og sneglen. Det er den sans der gør, at vi kan holde balancen. Det er den vigtigste sans og den skal stimuleres hver dag gennem hele livet. Det er den sans der gør, at man bliver rundtosset, ikke har lyst til at gynge, bliver køre- eller søsyg. Hvis der er problemer med denne sans bliver nogen børn meget aktive og andre meget stille, for at minske ubehaget ved at bevæge sig.

Taktilsansen, kaldes også følesansen. Det er den sans vi bruger når ting undersøges, babyer putter alting i munden, for at finde ud af hvordan de mærkes.

Større børn bruger meget deres hænder for at mærke deres omgivelser. Hvordan føles en kastanie, den grønne skal stikker, mens den brune kastanie føles rar at rører ved. Denne sans giver et godt kendskab til kroppen og det at bruge den i legen. Nogen børn har problemer med denne sans, som gør at de ikke kan lide at udforske deres omgivelser, ikke kan have andre mennesker tæt på, vil have tøj af eller tøj på, ikke bryder sig om at blive rørt ved osv.

Kinæsthesisansen, stillingssansen eller muskel-/ledsansen. Dette er den sans der stimuleres ved alle bevægelser, men fungere bedst når både labyrint- og taktilsansen er på plads. Det er den sans der sikre, at hjernen husker de bevægelser vi en gang har lært, som det at gå og cykle. Hvis barnet er klodset, ikke har lyst til at bevæge sig, at grundmotorikken ikke er på plads er det denne sans vi skal styrke i samarbejde med labyrint- og taktilsansen.

Så nu er det bare at give sit barn alle de motoriske udfordringe man kan finde på.

Øvelse gør mester, jo mere tid barnet får til at eksperimentere, jo bedre bliver det til at udføre opgaven.