DH motorik

 

God motorik giver glade børn med, større selvværd.

 

Vi taler så meget om motion og bevægelse i dagens Danmark. For nogle børn kan det være svært, hvis der er problemer med motorikken.

 

Det er altid godt i hverdagen, at arbejde med børnenes grundmotorik - den er medfødt, og det er vigtigt, at vi som voksne støtter barnet i dets grov motoriske udvikling, ved at:

 

lade barnet ligge på maven, mens det er helt lille,

støtte det i at kravle,

lade det trille, rulle og klatre op, gå og løbe.

 

Finmotorikken er det næste barnet giver sig i kast med. Finmotorik er det, at kunne bruge:

 

sine hænder,

munden og stemmen,

øjnene og mimikken.

 

Når grundmotorikken er på plads, går barnet af sig selv i gang med grundlegene. Grundlege, er de lege, som barnet selv finder på. Disse lege er med til at styrke:

 

det sansemotoriske

det sociale,

talen og sproget.

Det er sundt for børnene, at vi voksne, er med til at motivere dem til legen. Legen styrkes og skabes i gode og udfordrende legemiljøer, både inde og ude.

 

Når barnet har styr på grundmotorikken og sansemotorikken er næste naturlige skridt at udbygge færdigheder som:

 

at cykle,

gå til sport og idræt m.m.

Sansemotorikens 3 primæresanser, er:

 

labyrintsansen,

taktilsansen,

kinæsthesisansen.

 

Labyrintsansen, består af 3 buegange og ligger i det indre øre, bag ved trommehinden og sneglen. Det er den sans der gør, at vi kan holde balancen. Det er den vigtigste sans og den skal stimuleres hver dag gennem hele livet. Det er den sans der gør, at man bliver rundtosset, ikke har lyst til at gynge, bliver køre- eller søsyg. Hvis der er problemer med denne sans bliver nogen børn meget aktive og andre meget stille, for at minske ubehaget ved at bevæge sig.

 

Taktilsansen, kaldes også følesansen. Det er den sans vi bruger når ting undersøges, babyer putter alting i munden, for at finde ud af hvordan de mærkes.

 

Større børn bruger meget deres hænder for at mærke deres omgivelser. Hvordan føles en kastanie, den grønne skal stikker, mens den brune kastanie føles rar at rører ved. Denne sans giver et godt kendskab til kroppen og det at bruge den i legen. Nogen børn har problemer med denne sans, som gør at de ikke kan lide at udforske deres omgivelser, ikke kan have andre mennesker tæt på, vil have tøj af eller tøj på, ikke bryder sig om at blive rørt ved osv.

 

 

Kinæsthesisansen, stillingssansen eller muskel-/ledsansen. Dette er den sans der stimuleres ved alle bevægelser, men fungere bedst når både labyrint- og taktilsansen er på plads. Det er den sans der sikre, at hjernen husker de bevægelser vi en gang har lært, som det at gå og cykle. Hvis barnet er klodset, ikke har lyst til at bevæge sig, at grundmotorikken ikke er på plads er det denne sans vi skal styrke i samarbejde med labyrint- og taktilsansen.

 

 

Så nu er det bare at give sit barn alle de motoriske udfordringe man kan finde på.

 

Trille ned af bakker eller hen over gulvet.

Snurre rundt som en karusel eller snurre på en kontorstol.

Slå en masse kolbøtter, gerne i samarbejde med den voksne (husk man skal kigge på navlen af hensyn til nakken)

lave pandekageleg.

Have hovedet nedad, verden ser helt anderledes ud.

Gå / løbe op og ned af bakker.

Klatre i træer, hoppe på halmballer, klatre op og hoppe ned.

Gynge – gerne både forlæns og sidelæns + snurre.

Lege med vand, lege i vand.

Mærke på vind og vejr – det afhænger kun af tøjet.

Sand og pløre er gode legeredskaber.

 

Øvelse gør mester, jo mere tid barnet får til at eksperimentere, jo bedre bliver det til at udføre opgaven.

 

Husk, at du som voksen er rollemodel og motivator for barnet.

 

 

De vigtige sanser

 

 

Labyrintsansen / rum-retning sansen har indflydelse på:

- hovedets stilling

- kropsbevidsthed

- aktivitetsniveau

- bevidst balance

- hjernens parathed / koncentration

Problemer med denne sans kan kendes på:

Barnet bliver let rundtosset, køre- eller søsyg.

Har svært ved at være opmærksom og koncentrere sig.

Holde balancen på en stol.

Orientere sig i rummet i forhold til andre.

At turde bevæge sig rundt.

Motorisk uro

Udholdenhed

 

Taktilsansen / følesansen har indflydelse på:

- følelser

- bevægelsernes præcision

- balance

- reaktioner (fald, stabilitet)

- psykisk og socialkontakt

Problemer med denne sans kan kendes på:

Berøring kan virke ubehageligt på barnet.

Kan reagere kraftigt på berøring - slå / bide / kilden.

Barnet vil gerne være for sig selv.

Kan ikke lide at få tøj af/på, at gå på bare fødder, røre ved maden, at blive beskidt, eller ikke kan mærke man er beskidt, snottet m.m.

 

Kinæstesisansen / muskel-led sansen har indflydelse på:

- præcise bevægelser

- bevidst balance

- musklernes hvilespænding

- retningsfornemmelse - højre/venstre

- rum- og retningsopfattelse

- tidsfornemmelse

Problemer med denne sans kan kendes på:

Barnet vælter let ting i sine omgivelser.

Har svært ved at bedømme størrelse og vægt.

Motorisk uro.

Barnet har svært ved at finde sig selv i rummet, rum/retning.

Barnet egen kropskendskab, foran/bagved/ved siden af osv.

DH Motorik Dønnevældevej 123 , 3230 Græsted - Tlf. 40 36 25 62 - CVR. 31 83 05 40