Motorik: Træn de 3 sanser
Børns motorik bliver bedre, hvis de tre primære sanser stimuleres. Derfor vil de to forskere bag forsøget 'Tidligere indsats' have udbredt viden om sanserne, og hvad der skal til for, at de udvikles optimalt.

Af: Vibeke Bye Jensen

De tre primære sanser, labyrintsansen, følesansen og stillingssansen, er vigtige for et menneskes motoriske udvikling og for indlæringen af færdigheder senere i livet. Det viser undersøgelsen 'Tidligere indsats' foretaget af læge Bente Pedersen og bevægelseskonsulent Anne Brodersen.
De har undersøgt knapt 500 børn, da de var otte uger, syv måneder, 19 måneder og 3,7 år. Undersøgelsen viste, at man allerede ved fødslen kan se, om sanserne er korrekt udviklede. Det var de ikke hos halvdelen af de undersøgte børn. Men undersøgelsen viste også, at træner man sanserne, bliver børnene bedre motorisk og dermed bedre fungerende i det hele taget.
Derfor vil Bente Pedersen og Anne Brodersen udbrede kendskabet til sanserne, og hvordan de kan stimuleres.
"Vi kalder dem de primære eller de primitive sanser, fordi de udvikles som det første. Når fostret er otte-ti uger gammelt, har det både en følesans og en labyrintsans. Nogle uger senere kommer stillingssansen. De tre sanser arbejder sammen, så barnet kan holde balancen," forklarer Anne Brodersen.

De svimle. Bente Pedersen fortæller, at labyrintsansen sidder ved det indre øre i tre buegange, som er fyldt med en sej væske, der flytter sig, når man bevæger hovedet. Det er et tredimensionelt system, der hele tiden fortæller hjernen, hvad hovedet har gang i: Står man på hovedet, er man ved at lave en vejrmølle eller en kolbøtte, eller danser man rundt om sig selv? Det er et vigtigt organ, og hvis det ikke fungerer korrekt, får man en dårlig balance.
"Man oplever det især, hvis man er ved at blive forkølet, hvis man har fået en virus på balancen eller for meget at drikke. Man bliver usikker i forhold til de planer, man skal bevæge sig på, og det kan forplante sig til psyken. Og så bliver man usikker på alt," forklarer Bente Pedersen, og Anne Brodersen fortsætter:
"De børn, der har en dårligt fungerende labyrintsans, er enten meget forsigtige eller fiser rundt på væggene, men begge gør det, fordi de føler sig svimle. De hyperaktive bruger farten til at undgå ubalancen. Hvis man siger, at de skal være rolige, så kan de ikke. De inaktive er så svimle, at de bliver passive for ikke at føle alt for meget ubehag."

Bølgegang i væskerne. Børn, der har problemer med labyrintsansen, er ikke vilde med at slå kolbøtter, trille og gynge, for alle rotationer er ubehagelige. "Labyrintsansen trænes ved at sætte bølgegang i væskerne, og det sker ved at gynge, trille, hoppe og svinge. Det er alt det, børn elsker, og kan for eksempel forklare, hvorfor børn er så vilde med at hoppe i senge. De kan slet ikke lade være, hvis de skal stimulere deres labyrintsans," fortæller Anne Brodersen.
At gynge er god træning for de helt små børn. Et hyperaktivt barn skal gynges beroligende, og det inaktive barn skal gynges mere vildt. En siddehængekøje er god, for børnene kan både gynge frem og tilbage, fra side til side og rotere. Også store bolde er god træning, for her kan man vippe barnet i alle retninger.
Selv motorisk gode børn er ofte understimulerede på labyrintsansen, fordi de sidder alt for meget med hovedet stille, og så er der 'havblik i væskerne', som Anne Brodersen udtrykker det.
"En dansk baby, der enten ligger stille eller sidder for meget i en stol, får - sammenlignet med en afrikansk baby, der hænger på moderen hele det første år - slet ikke skvulpet væskerne i buegangene tilstrækkeligt. Når børn vokser, får de hele tiden et nyt tyngdepunkt og skal finde en ny balance. Derfor er de nødt til at træne sanserne hele tiden. Vi er alt for stille med børn i alle aldre. Der skal gynger eller hængekøjer ind i hjemmene og institutionerne, både inde og ude. Vi skal have lavet vores legemiljøer om, for de er alt for pæne, som de er."

Af med tøjet. Følesansens organer sidder i huden og i slimhinderne, og de skal stimuleres, hvis man skal lære kropsbevidsthed. Det sker ved berøring. Der er mange motorisk dårligt fungerende mennesker, der ikke har en fornemmelse af deres egen krop.
"Og så er der også nogle, der ikke kan klare at blive rørt ved, og dem kan vi se, når de er otte uger. Vi har to reflekser, griberefleksen i foden og en rygrefleks - galantrefleksen - hvor vi kildrer på begge sider af rygsøjlen. Hos en normal baby skal rumpen ryge lidt op og svippe fra side til side cirka 30 grader, men hos babyer, som overreagerer på berøring, ryger rumpen højt op over vandret, og så gibber det i dem," forklarer Anne Brodersen.
Træning skal være en pågående og fast massage, så huden bliver hærdet. Børn, der ikke sover godt, har ofte problemer med følesansen. De har en for vågen hjernestamme, og her kan man bruge beroligende gyngen og massage, så de bedre kan falde til ro. Anne Brodersen gør opmærksom på, det er huden, der føler, og ikke tøjet.
"Hver eneste dag skal børn have tøjet af i en time, så de kan mærke sig selv. Og så skal de have lov til at svine sig til og slå sig, de skal ud i hjørnerne. Ikke sådan skadestueagtigt, men man mærker sig selv, når man får nogle knubs. Så de voksne skal ikke være for pylrede," siger hun.
Hvis følesansen er overfølsom, kan det give barnet vanskeligheder med at blive berørt af andre mennesker. Barnet kan blive ensomt, ulykkeligt og vanskeligt med fare for at blive bedømt som 'møgunge', som dårligt opdraget, eller det kan få en psykiatrisk diagnose.
"Dette kaldes taktil skyhed. Vi ser mange af den type børn. Men de kan trænes med et godt resultat," siger Bente Pedersen.

Hjernen og sanserne. Stillingssansen er placeret i led, sener og muskler. Små modtagesendere arbejder hele tiden sammen med hjernen om, hvilke bevægelser, man vil lave. Hjernen korrigerer muskler, sener og led, så man opnår den ønskede position.
"Stillingssansen handler om kropsbevidsthed. Hvis man står øverst på en bakke og skal gå ned, vil man mærke efter med labyrintsansen, hvor meget det skråner. Følesansen vil registrere om underlaget er fedtet, vådt eller tørt, og de to beskeder bliver sendt op til hjernen, som sender besked til stillingssansen om, at der er tørt og 45 graders hældning. Stillingssansen vil så sørge for, at musklerne spændes, så bevægelsen kan udføres," siger Bente Pedersen.
Der er konstant samarbejde mellem de tre sanser og hjernen, og hvis de ikke fungerer korrekt, bliver man klodset og tumler rundt. Eller man bliver bange for at udfordre sin krop.
"Der er en lagdeling i de tre sanser. Stillingssansen snylter på følesansen og labyrintsansen. Hvis labyrintsansen ikke fortæller, hvor skråt der er, og følesansen ikke registrerer, hvor fedtet, der er, så vælter man. Stillingssansen skal hele tiden have besked fra de andre to for at have noget at leve af. Så selv om de er vigtige alle tre, er stillingssansen afhængig af en normalt udviklet labyrintsans og følesans," forklarer Anne Brodersen.

Slip legen fri
Vil du have hjælp til at gøre noget ved legemiljøet i din institution, står et korps af naturvejledere og motorikkyndige klar. Projektet 'Slip legen fri' bygger på Anne Brodersens og Bente Pedersens teori om, at grundlegene skal have bedre muligheder i de danske institutioner, så børnene får stimuleret de tre primære sanser. Det er Mads Brodersen, søn af Anne Brodersen, der står bag projektet, som giver pædagogerne viden om, hvad der skal til for at turde slippe legen fri.
"Vi prøver at forebygge det der med, at det er besværligt at gå ud, og snakker med pædagogerne om påklædning og tørreskabe, og hvordan man knækker mudder af flyverdragter. Det handler om rent fagligt at kunne argumentere for, at man opnår læreplansmålene bedre ved at bøvle med børnene på den her måde, fordi deres forudsætninger for at lære bliver gjort klar," siger Mads Brodersen, der er leder af 'Vends Motorik- og Naturskole' og underviser i Natur og Teknik på UC Lillebælt.
Hæftet 'Slip legen fri' om teorierne bag de tre sansers vigtighed og med gode råd til at give mulighed for børns grundlege kan bestilles enten hos DGI eller hos UC Lillebælt. Det er også her, man bestiller kurserne med naturvejledere og motorikkyndige folk.
Hæftet kan bestilles hos DGI på www.dgi.dk

Børn & Unge nr. 02 / 2009