|
Motorik: Baby har problemer med motorikken
Halvdelen af alle små børn har problemer med
motorikken, og det bliver værre jo ældre, de bliver. Det viser en undersøgelse af læge Bente Pedersen og bevægelseskonsulent Anne Brodersen, der har undersøgt 500 børn i alderen fra otte uger til 3,7 år. Undersøgelsen viser også, at motorikken bedres ved stimulation af tre primære sanser.
Af: Vibeke Bye Jensen
Børn skal danse, hoppe, gynge, trille, slå kolbøtter, løbe op og ned ad bakker og klatre i træer. Hver dag. Men alt for mange børn får ikke lov til at 'bøvle' med deres krop og bevæge sig nok til, at de udvikler sig godt motorisk. Næsten halvdelen af alle børn har allerede fra spædbørnsalderen problemer med en eller flere af de tre primære sanser - labyrintsansen, følesansen og stillingssansen, der er hele grundlaget for en normal motorisk og adfærdsmæssig udvikling. Og børnene bliver dårligere jo ældre, de bliver. Derfor kan noget tyde på, at de ikke får bevæget sig nok i vuggestuer og børnehaver.
Det viser undersøgelsen 'Tidligere indsats' af knap 500 børn fra otte uger til 3,7 år, som er foretaget af læge Bente Pedersen og bevægelseskonsulent og underviser ved UC Lillebælt, Anne Brodersen. Undersøgelsen er den første af sin art herhjemme og godkendt af Etisk Råd.
"Det vigtige ved vores undersøgelse er, at vi allerede ved otte ugers alderen kan se, at halvdelen af børnene er dårligt fungerende på en eller flere af de tre sanser. Desuden har vi opdaget, at bliver børnene ikke stimuleret ved at lege grundlege som at løbe, gynge, hoppe og trille, så bliver de dårligere og dårligere med alderen. Og det er et samfundsproblem, at børnene bliver dårligere motorisk, mens de går i dagpleje, vuggestue og børnehave," siger Anne Brodersen.
Hvis børn ikke får stimuleret de tre sanser, vil de, ifølge Bente Pedersen og Anne Brodersen, senere få problemer med at indlære færdigheder som sprog, social adfærd og koncentration, og de kan være enten hyperaktive eller det modsatte - hypoaktive.
Grundtesten, som Bente Pedersen og Anne Brodersen har lavet med de 500 børn, kan læger, sundhedsplejersker og pædagoger også lave. Og det vil være godt for en tidlig indsats over for disse børn, hvis de tester børnene.
"Man kan bruge billedet af et træ som illustration: Roden er grundmotorikken. Stammen er grundlegene, og kronen er færdighederne. For at kunne bruge kronen, skal roden og stammen være i orden. For at kunne komme ind i legens land, skal grundmotorikken være i orden. Vi tror fast på, at det største handikap for børn er ikke at kunne lege, for så står de uden for det sociale liv, og der er mange ting, de ikke lærer," forklarer Bente Pedersen.
Hjernen og sanserne. De 500 børn, som er blevet undersøgt, er fundet ved, at jordmødrene ved sygehusene i Odense, Fåborg og Fredericia har uddelt en folder om forsøget til kommende mødre, som har meldt sig frivilligt i løbet af de ti år, hvor forsøget har kørt. Rapporten, der beskriver hele forsøget og resultaterne, er færdig om cirka tre måneder og vil blive lagt ud på UC Lillebælts hjemmeside.
Forskerne bag rapporten, Anne Brodersen og Bente Pedersen, havde i mange år et samarbejde i Ejby Kommune på Fyn, hvor Bente Pedersen var skolelæge og Anne Brodersen bevægelseskonsulent. Her så de alle de børn, som enten var for aktive, for sløve eller havde det svært med motorikken, sproget og indlæringen. Sammen udviklede de en teori om grundmotorik, der går ud på, at tre primære sanser er vigtige for barnets videre udvikling. Det er den teori, de nu har bevist. Teorien er beskrevet i bøgerne 'Grundmotorik' og 'Brug din krop' og 'Teorien bag børns bevægelse'.
"Det er genetisk bestemt, at et barn rejser sig, går og kan styre hånd, øje, mund og mimik. Hvis barnet er normalt født og bliver normalt stimuleret, så kører det bare automatisk. Cirka 30 procent af den lille nyfødte hjerne er fyldt op af disse motoriske funktioner, og har et barn problemer med motorikken, skal det findes i de 30 procent af hjernen. En del af de 30 procent er de primære sanser, og vores forsøg er gået ud på at finde ud af, hvor meget sanserne betyder for et barns udvikling," forklarer Bente Pedersen.
Leg hjælper. Bente Pedersen og Anne Brodersen mener, at grundlegene, som børn i hele verden leger, hænger sammen med udviklingen af grundmotorikken.
"Der findes et stort register af lege, som altid har været der, og som børn skal igennem for at få et godt liv med de færdigheder, som kræves af dem, også senere. Bliver børnenes motorik dårligere, kan det skyldes, at de ikke bevæger sig nok, og forklaringen skal findes både i hjemmet og i institutionerne. Vi vil ikke uddele skyld og skam. Man skal bare vide, hvordan det hænger sammen, så man kan gøre noget," siger Anne Brodersen.
I forhold til de 3,7-årige børn havde de to forskere en kontrolgruppe, hvor forældrene ikke fik vejledning i, hvordan de kunne stimulere barnet. Det viste sig, at kontrolgruppen var endnu ringere end forsøgsgruppen, hvor halvdelen af børnene havde motoriske problemer, selv om deres mødre fik vejledning i, hvordan de kunne træne børnene.
"Vi kan se, at undervisning i de tre sanser gør en forskel, og at stimulation af sanserne livet igennem er vigtig. Sker det ikke, vil man tumle sig gennem tilværelsen," siger Bente Pedersen.
Der findes mange motorikteorier, og Anne Brodersen mener, at de fleste ser på, hvad barnet ikke kan, og så øver man sig i det.
"Øver man sig for eksempel udelukkende på at hoppe, lærer man kun det. Men har man en dårlig balance og øver den, bliver man bedre til alle de funktioner, der har balance indbygget i sig, og det er jo de fleste. Her er grundlegene vigtige," siger hun.
De primære sanser
Labyrintsansen kaldes også hovedbalancesansen eller vestibulærsansen. Den er placeret i de to labyrintorganer, som ligger i forbindelse med det indre øre i begge sider af hovedet. Hver labyrintorgan består af tre buegange og to sække. De tre buer ligger i tre planer vinkelret på hinanden. Herfra går der besked til hjernen om roterende bevægelser af hovedet, bevægelsens retning og hastighed. De to sække registrerer lige bevægelser og tyngdekraftens træk.
Følesansen kaldes også taktilsansen. Den er delt i den beskyttende og den undersøgende. Sanseorganerne er placeret overalt på huden og i slimhinderne. Den beskyttende følesans får enten barnet til at trække sig væk, når berøring giver smerte eller varme, eller til at søge hen imod, for eksempel søge- og sutterefleks. Den undersøgende følesans sættes i gang ved, at barnet aktivt føler sig frem. De to sanser hjælper hinanden med at fortælle barnet om sig selv og omverdenen.
Stillingssansen også kaldet kinæsthesisansen eller muskel-/ledsansen. Modtageorganerne for denne sans er små tenformede følere, som er placeret i alle muskler, led og sener. Disse organer registrerer hele tiden, i hvilken retning leddene er, og i hvilken spændingstilstand musklerne er. Denne sans stimuleres ved alle bevægelser. Når en bevægelse er lært og automatiseret, kan hjernen huske den.
Balancen er ikke en sans, men en integration af fire sanser: labyrintsansen, følesansen, stillingssansen og synet. Først når disse sanser er normalt udviklede, kan de integreres til en normal samlet balance. Balancen bliver altså usikker eller dårlig, hvis blot en af de fire sanser ikke er normalt udviklet. Balance er grundelementet i den grundmotoriske udvikling, i grundlege og i idræt - i alle bevægelser.
Kilde: Hæftet 'Slip legen fri'.
Undersøgelsen viser
•
At de tre primære sanser - labyrintsansen, følesansen og stillingssansen - ikke fungerer korrekt hos halvdelen af de undersøgte babyer.
•
Børnene bliver bedre motorisk, når de tre sanser trænes.
•
Hos de 3,7-årige er både undersøgelsesgruppen og kontrolgruppen dårligt motorisk fungerende.
•
Mange børn bliver dårligere motorisk fungerende fra de er 19 måneder til de er 3,7 år.
•
Det er muligt at spotte både de hyperaktive og de hypoaktive (de sløve) meget tidligt.
Børn & Unge nr. 02 / 2009
|
